berettermodellen
Kim Fupzs historie "Slik" er opbygget af berettermodellen. Berettermodellen kan ses på ovenstående billede, berettermodellen er en opbygningsmetode til at opbygge historier og film. Berettermodellen bedre kaldt hvalen, fortæller os hvordan novellen er opbygget, man kan placere Kim Fupzs novelle "Slik" i de 7 kategorier.
Anslaget er starten på historien, et anslag har det formål at fange læserens interesse, ved anslaget for vi fastlagt forfatterens skrivemetode. I historien "Slik" er anslaget der hvor Benjamin kommer ind af døren.
En præsentation er starten på historien hvor man får information om en eller flere hovede personer, man får et indblik i hvor man befinder sig og hvordan miljøet er. I "Slik" er Benjamin den eneste vi får præsenteret. Vi ved nu hvordan Benjamin ser ud, og historien kan nu begynde.
Uddybning er der hvor konflikter og personer uddybes, vi får ligeså stillet bygget en stemning op. Uddybningen finder sted når Benjamin begynder at snakke med Jeg-fortælleren.
Ponr (point of no return) er hvor konflikten er blevet tydelig og uundgåelig og man kan ikke vende tilbage. Ponr i historien er meget forskellig fra person til person, nogle vil sige det er hvor han træder ind i Fakta, mens andre synes det er når de bliver taget af Faktamanden.
Konfliktoptrapning er hvor konflikten bliver større og større, man kan pt ikke se hvor konflikten ender. Konfliktoptrapningen er når de står inde ved Faktamanden og diskutere om han skal ringe til deres forældre eller ej.
Konfliktløsning (klimaks) Konfliktløsning/klimaks er hvor man lige har nået højde punktet i historien, man kan nu se en ende på konflikten. Klimaks finder man når Benjamin græder da hans bror har leukæmi, konflikløsningen er når Faktamanden er ved at opgive at ringe til forældrene.
Udtoning er hvor konflikten er blevet løst, vi ved nu at historien snart ender. Udtoningen i historien starter da de kommer ud af porten og løber væk.
Anslaget er starten på historien, et anslag har det formål at fange læserens interesse, ved anslaget for vi fastlagt forfatterens skrivemetode. I historien "Slik" er anslaget der hvor Benjamin kommer ind af døren.
En præsentation er starten på historien hvor man får information om en eller flere hovede personer, man får et indblik i hvor man befinder sig og hvordan miljøet er. I "Slik" er Benjamin den eneste vi får præsenteret. Vi ved nu hvordan Benjamin ser ud, og historien kan nu begynde.
Uddybning er der hvor konflikter og personer uddybes, vi får ligeså stillet bygget en stemning op. Uddybningen finder sted når Benjamin begynder at snakke med Jeg-fortælleren.
Ponr (point of no return) er hvor konflikten er blevet tydelig og uundgåelig og man kan ikke vende tilbage. Ponr i historien er meget forskellig fra person til person, nogle vil sige det er hvor han træder ind i Fakta, mens andre synes det er når de bliver taget af Faktamanden.
Konfliktoptrapning er hvor konflikten bliver større og større, man kan pt ikke se hvor konflikten ender. Konfliktoptrapningen er når de står inde ved Faktamanden og diskutere om han skal ringe til deres forældre eller ej.
Konfliktløsning (klimaks) Konfliktløsning/klimaks er hvor man lige har nået højde punktet i historien, man kan nu se en ende på konflikten. Klimaks finder man når Benjamin græder da hans bror har leukæmi, konflikløsningen er når Faktamanden er ved at opgive at ringe til forældrene.
Udtoning er hvor konflikten er blevet løst, vi ved nu at historien snart ender. Udtoningen i historien starter da de kommer ud af porten og løber væk.