en helt (u)normal dag for faktamanden
...at blive smidt ud!
"Hvad fanden laver hun. Hun skal da sætte den på plads der hvor tomaterne hører til". Det er bare en af de tanker der strejfer faktamanden hver evig eneste dag. Han tjener dog 10.000 om måneden men det er altså også kun fordi han er chef. Flaskedrengene tjener kun 70 i timen. "Ha, det er godt det ikke er mig. Jeg er chef og jeg bestemmer". Lige præcis den dag faktamanden havde den tanke fik han brug for den. Han gik sin sædvanlige runde rundt i butikken som han plejede og gøre. Han begyndte lige præcis kl 14:00 fordi han vidste at skoleelever i byen havde fri på det tidspunkt. Man kunne aldrig vide hvad de gik rundt og lavede. Om de betalte eller det modsatte som var, ja, at stjæle. Han kunne ikke fordrave det ord. Det var det værste man kunne finde på at sige i den branche som faktamanden var i. Altså markeds branchen selvfølgelig. Men nok om det. På sin sædvanlige runde så han to drenge der stod ved slikhylderne. Det så ud som om de bare stod og kiggede og stod og snakkede om diverse søde sager. Han kiggede væk igen, men pludselig hørte han en pose blive taget. Du kender sikkert lyden når du åbner en pose slik. Den "skratten" der kommer fra pose. Den lyd kendte faktamanden ihvertfald. Ikke fordi han troede at de stod og stjal men bare for en sikkerheds skyld. Han drejede hovedet 90 grader, men vendte sig hurtigt om og gik med faste skridt over mod slikhylderne. "Hvad tror i lige i to i laver" spurgte faktamanden med en hård klang i stemmen. Den ene blev helt forskrækket. Den anden sagde roligt "ikke noget". Så blev faktamanden for alvor sur. Han havde allerede haft episoder med gamle damer der ikke kunne stille et glas syltede agurker der hvor alle andre 20 glas stod. Hvor dum er man lige. En mor med sine grædende børn stod henne ved morgenmadsrækken og tikkede og bad om at få choco pops med hjem. Faktamanden havde selv børn og fik meget nemt ondt i hovedet over gråd fra børn. Og de to choco pops-trængende børn larmede voldsomt. Men ihvertfald tog Faktamanden de to børn i nakken og slæbte dem med ind på hans kontor. Kontoret var han meget glad for og elskede at tilbringe masser af arbejdstid i dette rum. Faktamanden satte sig og de to børn blev stående. Faktamanden startede samtalen ved at sige til børnene at de skulle tømme deres lommer. Den ene af dem udbrød "vi har altså ikke taget noget". Faktamanden havde set, at den dreng der ikke havde talt til ham, havde proppet lige præcis en pose Flyers i den ene lomme og to Mars i den anden. Den anden dreng(som ikke havde sagt noget hele tiden, men bare kigget ned i jorden) tømte lommerne, og hvad faldt der ud af dem? En pose Flyers og to Mars. Lige præcis som faktamanden havde set det. "I to, er godt klar over at vi melder den her slags til politiet ikke". Pludselig begyndte den dreng (som ikke havde sagt noget) at sige at han endelig ikke måtte ringe til hans mor og hans far. Faktamanden var godt og grundigt sur i låget nu. " ja du kan fandeme tro at jeg ringer til din mor og far. Han kom med en lam undskyldning om at hans familie ikke kunne klare det. "Det skulle du havde tænkt på før du stoppede det der slik i lommerne uden at betale" sagde faktamanden". "Min bror er på hospitalet" sagde han. Han havde ellers troet at de to børn der ville have choco pops var de sidste børn han skulle høre græde. Eller rettere sagt. Han havde håbet. For nu græd han. Altså ham drengen der havde tømt sine lommer som var fyldt med slik. " det er ikke mit problem" sagde han selvom han havde en lille smule ondt af drengen. Han begyndte ligeså roligt at pille ved telefonledningen. Han fik overtalt sig selv(selvom han ikke var meget for det) til at de måtte få lov til gå men på en betingelse. At han aldrig mere skulle se dem i hans butik igen. Han rejste sig og åbnede døren ud til baggården. "I skal ud gennem porten der". De gik ud og han fik lukkede døren. Forbandede møgunger!